Talentfulde generationer – eller: Fascinationen af farmor

Hvad gør man som kvinde i 1911, når man efter kun syv års ægteskab og med tre små børn mister sin elskede mand, der pludseligt dør efter at være blevet sparket i maven af en hest?

Tager man imod et tilbud om et fornuftsægteskab med den nye forpagter på gården og lader sig forsørge? Eller prøver man at klare sig selv?

Kvinden i den fortvivlende situation var Carsten Bitsch Jørgensens farmor, Marie Jørgensen.

I mange år var Carsten, der i dag er pensioneret skoleinspektør, dybt fascineret af sin farmors skæbne og hendes evne til at tackle livets udfordringer.

Atypisk for den tids kvinder valgte hun at prøve at klare sig selv, hun havde ikke lyst til et nyt ægteskab, der ikke var baseret på kærlighed.

Hun blev selvstændig erhvervsdrivende, nemlig købmand i den lille landsby Skelby og fik stor succes.

Da Carsten fik tid til det, satte han sig for at finde ud af noget mere om denne dygtige og vedholdende kvinde – og han begyndte at skrive om hende.

-Det udviklede sig, og jeg skrev også om mine forældres liv og baggrund. Via fortællingen om dem, kom jeg til at studere min morfars baggrund som efterkommer af kartoffeltyskerne, fortæller Carsten Bitsch Jørgensen.

-Det gik op for mig, hvordan alle mine fire hovedpersoner til fulde udnyttede deres talenter, og det kan kun være stof til eftertanke for vor tids generationer. At skrive denne bog har været en fantastisk rejse, som har bragt mig viden om og som er kommet til at betyde meget for mig, siger forfatteren.

Talentfulde generationer

Carsten Bitsch Jørgensens bog har fået titlen “Talentfulde generationer”, den er på 108 sider – og den er netop udkommet på mit forlag VITA.

Du kan læse mere om bogen lige hér.

Juleferie – og et godt tilbud til dig…

I år holder jeg en længere juleferie end normalt, nemlig fra den 15. december til den 10. januar 2015.

Min lange ferie skal dog ikke stå i vejen for, at du kommer i gang med at skrive livshistorie – så mens jeg er væk, har jeg et godt tilbud til dig:

Du kan købe min E-guide i 7 udførlige trin til halv pris.

Faktisk gælder tilbuddet allerede fra nu på søndag, som er den 1. søndag i advent. E-guiden er specielt udarbejdet til dig, der selv vil skrive en livshistorie, hvad enten det er din egen eller som i Carsten Bitsch Jørgensens tilfælde dine forældres og bedsteforældres livshistorie.

Normalprisen for E-guiden er 799,- kroner. Juleprisen er kun 399,- kroner.

For at få guiden til halv pris, skal du blot indtaste rabatkoden / coupon code: JULEPRIS, når du bestiller lige hér.

Men det er altså først fra på søndag den 30. november 2014, den lave pris gælder…

Læs mere om E-guiden lige hér.

 

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Erindringer og bekendelser – en ærlig erindringsbog af Hartvig Schøn

I oktober 2013 blev jeg kontaktet af Hartvig Schøn fra Dybbøl.

Han havde læst et interview med mig i Jyske Vestkysten om det at skrive livshistorier – og det var præcis det, han havde gjort:

Skrevet sine erindringer i “spredt fægtning”.

Nu manglede han simpelthen én, der kunne hjælpe ham det sidste stykke vej med at strukturere og prioritere sit materiale.

For han kunne godt tænke sig at udgive sine erindringer i bogform.

Min dygtige medredaktør, Kamilla Husted Bendtsen, og jeg, gik straks i gang med at ommøblere Hartvigs manuskript og komme med forslag til forbedringer.

-Jeg har gennem årene brugt mange penge på kvinder, men aldrig har de været så godt givet ud, som dem jeg har brugt på dig, Jette, udbrød den tidligere sømand og politimand Hartvig bramfrit, da vi i foråret næsten var i mål med det færdige manuskript.

Og den kommentar har jeg valgt at tage som en STOR kompliment…

Ting tager som bekendt tid – men nu – et år senere – er bogen klar.

Den udkommer faktisk i morgen den 15. oktober 2014 på Forlaget VITA og har fået titlen “Erindringer og bekendelser” – for Hartvig er meget ærlig og bramfri.

Bogen koster 200 kroner – og du kan læse mere om den lige hér. 

P.S.: Hartvig skriver smukke digte, som har fået deres helt eget afsnit bagerst i bogen.

P.P.S.: Når du skriver livshistorie, behøver du ikke følge en bestemt skabelon. Hartvigs erindringer er skrevet i spredt rækkefølge – men som læser er man aldrig i tvivl om hverken tid eller sted, så det er ikke forvirrende.

Læs mere om de forskellige muligheder for at skrive livshistorie lige hér. 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Sakkuk, kamelføl og hyben…

Sidste efterår præsenterede en af mine livshistoriekunder, XKongHans, mig for en lille svensk bog.

Bogen beskrev Osby-området i Sverige gennem små, informative tekster. Desuden fortalte et udpluk af områdets firmaer lidt om sig selv og delte desuden en madopskrift med læseren.

-Skal vi ikke prøve, om vi kan lave sådan en bog for Hvide Sande og omegn?, spurgte XKongHans.

Jeg syntes faktisk, at bogen var grim og så billig ud. Men bogens idé var god.

-Hvis jeg skal være med, skal vi bruge professionelle fotos og en dygtig journalist skal skrive teksterne, så det bliver en flot bog i en høj kvalitet, fastslog jeg.

Vi udviklede på konceptet, Hans solgte bogen ind på tre sprog, mens jeg styrede journalist, oversættere, fotografer, grafiker og trykkeri.

I begyndelsen af juli 2014 fik vi leveret 2.000 smukke og gedigne bøger “Smag på Hvide Sande og omegn” i en dansk, en tysk og en engelsk udgave.

De mange kasser bøger fyldte godt på kontoret…

-Bare vi nu kan sælge dem, tænkte jeg.

Men det havde jeg ikke behøvet bekymre mig om. Allerede i begyndelsen af august havde vi udsolgt. Bøgerne var revet væk – og derfor besluttede vi at genoptrykke bogen på tysk og dansk.

Så: Hvis du ikke ved, hvad “Sakkuk” er, får du en forklaring hér:

Det er en ret, som tømrermester Hans Lodberg husker fra sin barndom på Holmsland Klit og som han deler i bogen, hvor der er mange andre lækre opskrifter på både snacks, forretter, hovedretter (blandt andet med kamelføl), desserter, brød (med marmelade af selvplukkede hyben) og kager i bogen.

Et udpluk af områdets firmaer deler nemlig deres yndlingsopskrifter med læseren og inspirerende tekster om området giver en grundig indføring i byens og egnens kultur og historie samt den barske natur og livsbetingelserne hér langt mod vest. Alt er krydret med smukke fotos.

Bogen henvender sig til såvel indbyggere som besøgende – og du kan se et foto af bogen lige hér. 

-Nå, men hvorfor skal jeg høre om den bog? Hvad har den med livshistorier at gøre, tænker du måske.

Det skal jeg sige dig:

Bogen er faktisk en bys og en egns “livshistorie” fortalt gennem temaer som fiskeri, religiøsitet, redningsvæsen og kultur.

I bogen fortæller den gamle redningsbådsfører Kr. Mose Enevoldsen om, hvordan han i 1951 som 18-årig mistede sin storebror, da redningsbåden kæntrede og fem redningsmænd druknede fra koner og børn – og hvordan han efterfølgende på trods af dette meldte sig som frivillig redningsmand.

Hans far og hans bedstefar var redningsmænd før ham – og det religiøse spillede en stor rolle i hans hjem.

Du kan købe bogen hos flere lokale firmaer i Hvide Sande og omegn – eller bestille den hos Forlaget VITA.

Du kan læse mere om XKongHans (Hans Madsen) lige hér.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Hundedamen fra Glückstadt – en sej dame fortæller

I september var jeg med min familie på weekendophold i den smukke og velbevarede by Glückstadt.

Byen er grundlagt som et fæstningsværk i Ditmarskens sumpe og moser på Elbens nordlige bred af gode gamle Christian den Fjerde i 1617.

I mere end 200 år var Glückstadt regeringsby for hertugdømmerne Schleswig og Holstein – det var dengang Danmark var et stort land og grænsen mod Tyskland gik ved Elben…

Dengang var Glückstadt desuden den tredjestørste by i Danmark, Flensborg var den andenstørste og København størst.

Meget har ændret sig siden da…

Mens min familie padlede i kano på floden Rhin, var jeg på byvandring i byens historiske gader sammen med vores hund Unique.

-Næh, er du der min lille skat, du kan vist tænke dig en lille godbid, udbrød en ældre, tysk dame, da hun fik kontakt med Unique, som straks stillede sig med forbenene på hendes rollator og gjorde sig lækker.

-Ved De, jeg holder så meget af hunde og katte? Jeg har altid en godbid i tasken til dem, når jeg går tur, og derfor kender jeg alle hunde og katte i byen, sagde damen, og fandt nogle lækre stænger frem fra sin indkøbsnet.

Unique guffede dem hurtigt i sig, og damen gav den mere, mens hun talte uafbrudt på hurtigt tysk. Hun var umulig at slippe fra – og ret hurtigt blev jeg fanget ind af det, hun fortalte:

Ser De, jeg er fra Danzig (Gdansk) i Polen, hvor jeg boede med mine forældre og min bror i et smukt hus. Min far var jæger, så vi havde altid hunde i huset. Min mor sang og spillede dagligt på klaver. Hundene måtte gerne være i møblerne og sengene, og jeg ville så gerne have en hund og en kat i min lejlighed nu, men det går ikke, så jeg må nøjes med at forkæle de hunde og de katte, jeg møder, når jeg går tur.

Vi måtte flygte fra Danzig på grund af krigen, det var forfærdeligt, vi måtte efterlade alt. Jeg var konstant bange. Bange for de russiske soldater og også for de tyske.

Jeg var jo en ung pige dengang. Min far var en mand af ære, han lod os aldrig alene, han passede på os.

Til sidst endte jeg i Glückstadt, men der var jeg som polsk flygtning ikke velkommen, i hvert fald ikke i begyndelsen.

Da jeg traf min mand, var hans første kone lige død af sygdom. De havde en voksen søn, som var meget uopdragen over for mig, da jeg giftede mig med hans far.

Desværre fik min mand og jeg ikke børn sammen, og hans søn har fornylig forsøgt at få mig umyndiggjort og sendt på plejehjem, men det vil jeg ikke.

Jeg har hyret en advokat og skrevet testamente, så han får ikke en Euro! Nogle gange ringer telefonen, men ingen svarer, når jeg siger: hallo.

Jeg tror, at det er ham, der ringer for at kontrollere, om jeg stadig lever. Han er så uopdragen.

Jeg kunne skrive en roman om mit liv, jeg har oplevet utrolige ting, og jeg har da også skrevet en hel del ned om, hvordan mit hverdagsliv har været i både Polen og Tyskland.

Hvor gammel tror De, jeg er?, spurgte damen – og fortsatte selv med svaret:

-Jeg er 93 år, og jeg klarer mig selv. Snart skal jeg på min årlige udflugt og se til min mors gravsted i Oberammergau. Jeg bor altid på det samme hotel, de er så søde og hjælpsomme. De henter mig ved toget, kører mig ud på kirkegården, og tænk, de skænker kaffen for mig ved morgenmaden.

Dem har jeg betænkt i mit testamente. De gør det jo ikke for at være beregnende. Men min mands søn får intet. Nu må jeg videre, men her har De nogle stænger til Deres søde hun. Rigtig god tur tilbage til Danmark, det var hyggeligt at tale med Dem, sagde damen, inden hun fortsatte sin spadseretur.

Jeg er stensikker på, at damen havde stof nok til en spændende bog om sit liv, og jeg håber, at nogen vil sætte pris på det, hun har skrevet om sit liv, når hun en dag ikke er her mere…

Interesserer du dig for at skrive livshistorie? Så læs mere om mulighederne hér.

Udgivet i Livshistorier | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Fra Valby til verdenshavene – en arbejderdreng tager på langfart

For fem-seks år siden modtog, jeg et ringbind med omkring 800 maskinskrevne A4-ark.

Det var Bendt Elgind Olsen, Køge, der havde skrevet sin livshistorie. Hans helbred var dårligt, så han fik megen god tid til at gå foran sin computer med at skrive samt finde fotos af de skibe, han havde sejlet med.

Bendt havde kun gået syv år i skole – og han var ordblind – så derfor havde han brug for hjælp til at få bearbejdet sin tekst, inden den eventuelt kunne udgives som en bog.

Det drømte han nemlig om.

-Der er så mange, der siger til mig, at jeg bør skrive en bog om mit liv, for jeg har oplevet så mange usædvanlige ting, sagde Bendt til mig.

Da jeg først kom i gang med at læse i ringbindet, blev jeg dybt grebet af Bendts ærlige og detaljerede måde at fortælle på – og de mildest talt utrolige oplevelser, han har haft.

Jeg vurderede, at hans historie i høj grad var læsværdig og egnet til udgivelse, så vi søgte i fællesskab fonde om økonomisk støtte, mens vi bearbejdede manuskriptet.

Bogen fik titlen: Fra Valby til verdenshavene – en arbejderdreng tager på langfart.

Bendt var meget syg, men han så frem til, at bogen skulle udkomme i maj 2014. Desværre nåede han ikke at se den færdig, for han døde i april måned.

Hans familie finder trøst i stadig at have noget af Bendt, for når de læser i bogen, er det, som de hører ham selv fortælle…

Du kan læse mere om bogen hér. 

Går du også og drømmer om at skrive din livshistorie – og måske få den udgivet som en bog?

Så har du chancen for at komme i gang nu.

Lørdag den 4. oktober 2014 afholder jeg nemlig igen min populære Skriv-Et-Liv-Workshop for kun seks deltagere.

  • Som deltager på workshoppen får du FIRE intensive arbejdstimer med din personlige lærer og ekspert i livshistorier (mig)
  • Vi går frem efter Skriv-Et-Liv-Metoden, som jeg har udviklet specielt til dig, der vil skrive livshistorie.
  • Du går hjem fra workshoppen med din helt personlige køreplan for, hvordan du kommer i mål med dit livshistorie-projekt, hvad enten det er din egen livshistorie eller en anden persons, du vil skrive…
  • OG: Du får det fineste bonusmateriale til en værdig af mindst 1.157 kroner, som du kan lade dig inspirere af og bruge igen og igen
  • Vi arbejder i de smukke og kreative omgivelser på Stadil Gl. Mejeri, hvor der hele dagen vil være fri kaffe/te/vand/snacks – og ikke mindst frisk Vesterhavsluft lige uden for døren…

Din investering er kun 2.500 kroner + moms, ialt 3.125 kroner.

Skal du med? Og være godt i gang inden jul?

Så grib din plads lige hér.

 

 

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Tilbage til rødderne – artikel i Ugebladet Søndag i denne uge

Omtale i Søndag 5maj2014Det var min fars død i 2002, der gav mig idéen til at skrive livshistorier for andre. Pludselig var værdifuld viden om min familie forsvundet – og jeg kunne ikke længere spørge min far.

Det kan du læse mere om i denne uges udgave af Ugebladet Søndag, hvor temaet er “Fra krise til levevej”.

Få GRATIS de 21 enestående spørgsmål, du kan stille til dine forældre – tilmeld dig hér.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvad giver man guldbrudeparret, der har alt?

Svaret på det spørgsmål kender jeg faktisk ikke selv – men jeg kender til to guldbrudepar, der i anledning af deres guldbryllup har lavet en gave til samtlige gæster…

(det er jo lidt den omvendte verden, ikke?)

Har du mon gættet, hvad det er?

Da Rita Holm og hendes mand Erik fejrede guldbryllup, gjorde de det.

Og i øjeblikket hjælper jeg et kommende guldbrudepar med at få “gaven-til-gæsterne” klar til 50-års bryllupsdagen til sommer – deres navne får du ikke at vide endnu, da de ønsker, at det skal være en overraskelse til familie og venner.

Rita Holm skrev til mig:

Jeg har udgivet en slægtsbog med de små historier, som jeg har hørt fortalt om mine bedsteforældre. Jeg ville ønske, at jeg dengang havde spurgt til flere detaljer. Senere fortalte mine forældre mig en del om deres liv, som jeg skrev ned. Så fik jeg min søster til at interviewe min mor, mens jeg videofilmede hende – og der efter beskrev jeg min egen barndom, samt det som min svigerfar havde fortalt mig.

Min mand kunne desværre ikke huske så meget fra sin barndom, men det han kunne huske, skrev jeg ned.

Til sidst lavede jeg slægtsforskning i både min mands og min slægt tilbage til 1500-tallet, som også kom med i bogen.

Den blev på 250 sider inklusive en del fotos, som jeg havde samlet, og til vores guldbryllup fik gæsterne en bog hver. Bogen er blevet til glæde for mange.

Går du og din familie og mangler en gave til et guldbrudepar? Så lad dem skrive deres livshistorie og få den trykt som en fin bog med fotos. Det gjorde Hanne og Ole, og det kan du læse om lige hér.

Mangler du – eller guldbrudeparret – inspiration til at komme i gang med at skrive?

Så læs mere om min E-guide lige her – eller om min Skriv-Et-Liv-Workshop lige her.

Udgivet i Livshistorier, Uncategorized | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Jeg er flov ved at fortælle dig det her…

– men jeg vælger alligevel at være ærlig…

Jeg lever, som du sikkert ved, af at hjælpe andre mennesker med at skrive deres livshistorie.

Derfor får jeg meget tit dette spørgsmål:

-Har du så skrevet din egen eller dine forældres livshistorie?

Og nej. Jeg er flov ved at indrømme, at jeg ikke har fået det gjort.

Mine grunde (undskyldninger) er stort set de samme, som dem Kristine nævner hér.

Min far døde i 2002, og i årene op til var jeg travlt optaget af hverdagen med mand og fire børn, høns/hund/kat/geder, mit job, dagligdagens opgaver – og selv om jeg bad min far om at skrive noget ned om sit liv, så fik han det ikke gjort.

Da min far døde, fik min mor en meget svær depression, som hun aldrig er kommet over, så hun er ikke i stand til at fortælle mig ret meget fra sit liv.

Jeg kom simpelthen for sent.

-Jamen så har du vel skrevet noget om dit eget liv?, lyder næste spørgsmål som regel.

Næh, det har jeg heller ikke fået gjort. Hverdagen sluger tiden – du kender det måske fra dig selv?

Faktisk har jeg skrevet dagbog i flere perioder af mit liv, så jeg har et materiale at gå ud fra. Men det der med at sætte mig ned og skrive om mit liv er altså ikke blevet til noget. Endnu.

Ja, det er flovt – men jeg vil være ærlig og sige det, som det er: Det, som jeg opfordrer dig til at gøre, har jeg aldrig selv fået gjort…

Så nu tænker du måske (og med rette):

-Hvorfor i alverden skal jeg så købe en workshop i at skrive livshistorie af Jette? Når hun ikke engang selv har fået det gjort endnu….

Det skal du heller ikke – selv om Vibeke har skrevet lige hér, at workshoppen virker.

Men netop fordi jeg selv kom for sent, er min motivation for at hjælpe DIG helt i top. Så det ikke ender med, at du også kommer for sent…

Skal du med på min næste Skriv-Et-Liv-Workshop? Så læs mere om den hér.

 

Udgivet i Livshistorier | Tagget , , , , , , , | 2 kommentarer

Sådan kom Vibeke i gang…

I efteråret 2013 deltog Vibeke på min Skriv-Et-Liv-Workshop.

Da hun kom, var hun i tvivl om, hvordan hun skulle gribe projektet an og i det hele taget komme i gang. Vibeke ville blandt andet gerne skrive om sit eget liv, sin mors samt sin mosters liv.

Først havde hun imidlertid behov for at finde sin egen “tone”, når hun skrev.

Vibeke havde tidligere skrevet en del, men det var mange år siden – og når hun prøvede at skrive, syntes hun slet ikke, at hun kunne finde tilbage til sin egen personlige fortællerstemme.

På workshoppen gik Vibeke igennem en proces, mens vi arbejdede os igennem materialet. Hun fandt ud af, at hun ville starte med at skrive sin mosters livshistorie. På den måde ville hun få bevaret en værdifuld del af familiehistorien samt komme i træning med at skrive og finde tilbage til sin egen skrivestil.

Allerede en uge efter workshoppen havde Vibeke lavet den første interviewaftale med sin moster.

Senere fortsætter hun måske med sin mors historie – og til slut sin egen.

Vibeke skriver om workshoppen:

Jettes Skriv-Et-Liv-Workshop gav mig lige præcis det spark, jeg behøvede for at komme i gang. På forhånd havde jeg en masse spørgsmål, der svirrede rundt i mit hoved – blandt andet:

Hvor skulle jeg begynde? – og hvor skulle jeg ende?…….Hvordan skulle jeg bygge livshistorien op?……….Skulle jeg skrive min mosters eller min egen livshistorie?

Jeg fik på kurset svar på alle mine spørgsmål og mere til.

Jette har lavet et meget inspirerende trin-for-trin-kursusmateriale med masser af spørgsmål og værdifulde fif. Dette materiale har man stor glæde af, når man er kommet hjem og skal i gang med at skrive.

Jette formår på sin stille og rolige facon at videreformidle sin store viden. Man føler sig virkelig godt klædt på, når dagen er omme.

Kurset foregår i perfekte rammer på Stadil Gl. Mejeri.

Vibeke Larsen, kursist

Vil du også i gang med at skrive? Så læs mere om min Skriv-Et-Liv-Workshop lige hér.

Der er KUN 6 pladser på hver workshop – og du får masser af lækkert bonusmateriale.

Når du går hjem, har du lavet din egen fiks og færdige køreplan for, hvordan du vil gribe dit skriveprojekt an.

 

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , , | 1 kommentar

Kristine nåede det ikke…

I december 2013 skrev Kristine til mig – og hendes mail rørte mig dybt.

Hun har givet mig lov til at dele den med dig. Den kommer hér:

Kære Jette,

I sommer købte jeg din “gør-det-selv-guide”, og jeg havde alle de bedste intentioner om at få skrevet om især de første 30 år af min kære mors liv fra 1939-1969.

Vi var begge to så opsatte på projektet. Det skulle senest være færdigt den 21. april på hendes 75 års fødselsdag.

Jeg havde forberedt spørgsmål fra guiden og inddelt perioden på de 30 år i mindre bidder osv.

Men ved vores første møde blev jeg syg, og derefter stod forhindringerne og undskyldningerne for ikke at komme i gang i kø: Mor solgte sit hus i Lyngby og købte en lejlighed i København – klar på nye eventyr.

Jeg selv knoklede med at sætte min families nye lejlighed i stand og komme i gang med arbejdet efter sommerpausen.

Flere gange i løbet af efteråret snakkede vi om Livshistorieprojektet, og vi glædede os begge til at få lidt ro på og komme i gang med mors historie.

Den 1. december, på min søns 7 års fødselsdag, dukkede hun ikke op.

Vi fandt hende død i sit sommerhus. Alt emmede af fuld aktivitet til det sidste. Det var et stort chok for os alle.

Noget af det første, som min store nevø på 21 år sagde, var:

-Stine, nåede du at skrive mormors livshistorie?

-Nej, det gjorde jeg ikke. 

Og det er jeg frygtelig ked af. Min mor var en privat person, og hun delte ikke ud af sine mange historier. Nu er de væk sammen med hende for evigt.

Jeg håber, at du, Jette, kan få mange til at forstå, at det er helt specielt, det, som du tilbyder. Jeg er så ked af, at jeg ikke nåede at gøre brug af din e-guide – og jeg håber, at min historie kan motivere andre til at få det gjort i tide.

Mange hilsner,

Kristine 

 

Pyyha. Det gør mig virkelig så ondt for Kristine, at hun ikke nåede at få skrevet sin mors livshistorie, når nu de begge var indstillet på det og glædede sig til det.

Jeg ved, at det kun er en fattig erstatning for en rigtig livshistorie at lave en mindeboks eller en mindebog, men det kan være en god måde at fastholde fælles minder, oplevelser og indtryk om en kær, afdød person.

Du kan læse, hvad jeg har skrevet om det at lave en mindeboks lige hér. 

 

Sidder du lige nu selv og overvejer at skrive enten din egen – eller måske din mors – livshistorie?

MEN: Undskyldningerne for ikke at komme i gang står måske i kø hos dig…?

Hvis de gør det, så lad mig give dig et stort spark i r*mpetten, så du kommer i gang!

Lørdag den 18. januar 2014 afholder jeg nemlig igen min populære Skriv-Et-Liv-Workshop for kun seks deltagere – og de første pladser er besat.

  • Som deltager på workshoppen får du FIRE intensive arbejdstimer med din personlige lærer og ekspert i livshistorier (mig)
  • Vi går frem efter “Skriv-Et-Liv-Metoden”, som jeg har udviklet specielt til dig, der vil skrive livshistorie
  • Du går hjem fra workshoppen med din helt personlige køreplan for, hvordan du kommer i mål med dit livshistorieprojekt, hvad enten det er din egen livshistorie eller en anden persons, du vil skrive
  • OG: Du får det fineste bonusmateriale til en værdi af mindst 1.157 kroner, som du kan lade dig inspirere af og bruge igen og igen (blandt andet får du e-guiden, som Kristine købte)

Vi arbejder i de smukke og kreative omgivelser på Stadil Gl. Mejeri, hvor der hele dagen vil være fri kaffe/te/vand/snacks – og ikke mindst frisk Vesterhavsluft lige uden for døren…

Din investering er kun 2.500 kroner + moms, ialt 3.125 kroner.

Skal du med? – og være godt i gang allerede i januar 2014?

– samtidig får du de øvrige fem deltagere på workshoppen som dine hjælpere og sparringspartnere…

Ja tak, jeg vil i gang nu – stik mig en plads med det samme

Nej tak, jeg finder selv ud af det, men jeg vil godt læse lidt mere om den workshop

Skriv-Et-Liv-Workshop

Skriv-Et-Liv-Workshop

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , | 1 kommentar